Ferieoplevelser for voksne - tid til kvalitet

Ferier har stor betydning for os, fordi de markerer et brud med hverdagen og giver os en oplevelse af noget ekstraordinært. At holde ferie i Vestjylland er i sig selv en fantastisk oplevelse, men mange ønsker at kombinere den afslappende ferie med unikke kvalitetsoplevelser. Det kan være alt fra kunstforståelse til madlavning, sport, kultur, natur, etc.

Mange søger ferie med gode faciliteter, lækker mad, sjove aktiviteter og masser af underholdning. Men samtidig skal ferien også være overraskende, individuel og give nye oplevelser hver gang. QualityTime tilbyder aktiviteter til voksne, der har mod på at forlade tilskuerens rolle og blive aktiv deltager. Et samarbejde mellem flere turistbureauer langs den jyske vestkyst har skabt en palette af nye oplevelsesmuligheder – året rundt.

Arrangementerne foregår flere steder i Vestjylland – henvend dig til det lokale turistbureau og spørg, hvad der sker i netop dit ferieområde eller klik dig ind på www.qualitytime.dk og læs mere om de enkelte aktiviteter.